Shelling the first dry peas

I dag har jeg bælget de første tørreærter.

Det er sorten ‘Lollandske rosiner’, som trives godt på tung lerjord. Før kartioflen blev almindelig var lollandske rosiner og andre gråærter (det kaldes typen) basiskost for arbejderklassen, både på lolland og i københavn. Det er en markært, der skal sås meget tidligt om foråret. Den koges, efter udblødning natten over, i to timer og har da lavet sin egen sovs. Den koger ikke ud som gule ærter, men ligner lidt en rosin. Det er sund og nærende kost.

Jeg dyrker den, fordi den fortjener at overleve til den en dag opdages af en kendt kok, derefter skal den nok blive kendt igen. Da den også er tidlig, er den også dejlig at spise frisk som grønært. Fordi ‘Lollandske rosiner’ er så tidlige, når der ikke rigtigt at komme orm i ærterne efter min erfaring.
Jeg drømmer om at dyrke den sammen med havre, som jeg husker det på husmandsstederne da jeg var barn. Så kan ærterne støtte sig til havrens strå.

Ps. Tomaterne er ‘Fleischtomate, kartoffelblättrige, Tiefgefurchte’ og ‘Black Prince’