Et kig ned til ocaknoldene

Oca, Oxalis tuberosa

Nu kunne jeg ikke vente længere. Jeg måtte kigge ned i jorden ved mine oca planter.
I år har flere af knoldene en størrelse jeg synes er fin. Andre år har de været for små. Der er dog stadig mange små knolde, så jeg gravede én plante op, og lod de to andre blive i jorden. Da der hurtigt kan komme sne og dagsfrost, valgte jeg at dække dem med flere lag bobleplast, og nogle brædder hen over. Bladene er døde af frost for længst, men mange af de tykke saftige stængler er stadig friske, og de kan stille og roligt få knoldene til at vokse betydeligt. Jeg vil se, hvor længe jeg tør vente. Nu hvor jeg har gravet nok op til at sætte oca igen næste år, så kan jeg godt vove lade de sidste stå længe endnu. Så kan der måske blive mulighed for at smage dem i år?
I øvrigt bliver det nu så tidligt mørkt, at jeg måtte bruge blitz. Nu ved jeg det er adventstid

 

Kål i plænen – opdatering

Grønkål Red Russian (Brassica napus) i græsplænen

Disse kål voksede frem i græsset af frø jeg tabte sidste år. Den eneste pleje de har fået er, at jeg er kørt udenom dem når jeg har slået græsset. Jeg skrev lidt om dem i juli, men da de nu er meget større fortjener de en ny post.

Det er åbenbart muligt at dyrke denne kål i en græsplæne uden andet arbejde end at køre udenom og så selvfølgeligt arbejdet (fornøjelsen) med at høste og tilberede i køkkenet. Nu er der ingen der skal fortælle mig, at de ikke har kræfter til at dyrke lidt køkkenhave

PS. Det grønne net i baggrunden dækker de nylagte hvidløg, så kvarteres katte ikke flytter dem rundt i rækkerne.

 

Når nattefrosten melder sig

Banan plante, Musa acuminata

Et af haveårets skæringspunkter har vi nok alle passeret denne week-end: Frost. Skønt luften i hovedhøjde ikke kom under 1C, så frøs Dahlia, yacon og oca. Det sker typisk her midt i oktober, efter en dag med høj himmel, i en vindstille nat. Den knastørre luft lader jordens strålevarme drøne ud i verdensaltet. Den afkøling rammer så alle de mest frostfølsomme planter.

Lyder det slemt? Det er det ikke. Det er en fin markering af årets gang. Både Dahlia og yacon er det fint at få frosset, for det minder mig om at grave dem op. Det var formentlig længe endnu, før frosten når ned i jorden. Men venter jeg med at grave dem op, så går jeg hen og glemmer det.

Andre planter tåler slet ikke frost i toppen. F.eks. skal pelargonier, citrongræs og bananplanten ind. Så må de hutle sig igennem vinteren i urtepotter. De blev plantet ind i urtepotter sidste week-end.

Bananplanten, som stod i køkkenhaven, havde jeg overvejet at overvintre ude under et tykt dække, men så vidt jeg kan forstå af gode råd på internettet, så har den ikke en reel chance for at komme igennem. Derfor kommer den ind i år. På billedet er den lige sat i potten, venter på mere genbrugspottemuld. Men måske prøver jeg udendørs overvintring næste år. Måske skal den bare have en kompostbunke og en pressening over sig?

Citrongræs, Cymbopogon citratus

Citrongræs har jeg nu dyrket i haven flere sæsoner, for så at tage den ind om vinteren. Det fungerer fint, og nogle af stænglerne bliver fint tykke. Resten kan så overvintre i en klump, deles til foråret og udplantes i køkkenhaven.

Nogle af citrongræssets stængler bliver tykke

 

Auberginehøsten

Auberginer til eftermodning af frø

Endnu et skridt i forsøget på at forædle en frilandsaubergine

Så kom dagen, hvor jeg tror at auberginernes udvikling i haven stopper nu hvor efteråret bliver køligere. Derfor tog jeg saksen frem og klippede alle planterne af ved roden. Jeg havde planterne spredt ud over bedet, men kunne nu grave etiketterne op af jorden ved hver plante, og sortere efter hvem der var forældre i sidste generation. Det giver mig et indtryk af værdien af forældreplanterne i forædlingsarbejdet – det er vist det Carol Deppe kalder “Power Breeding”. Hvad det betyder forstår man nok bedst, hvis man forestiller sig, hvordan det ville se ud, hvis jeg blot havde blandet planterne som de stod i haven, uden information om forældreplanterne.

Rima F3 No.1

Moderplanten til Rima F3 No.1 satte i sin tid lynhurtigt en lillebitte aubergine, som var så tidlig, at den modnede frøene, rådnede og tørrede ind, men de andre planter stadig kæmpede for at sætte frugter. I år er planten til højre særlig interessant, for den har sat 4 flotte store frugter på friland. Mine fliser måler 40x40cm til sammenligning.

Rima F3 No.2 og i kassen frugterne fra den bedste plante af Rima F3 No.1

Moderplanten til Rima F3 No.2 er vist ikke noget at samle på. Én plante satte en gnalling, en anden slet ingenting! Ingen grund til at dykke ned i den frøpose en anden gang, se det er Power Breeding!

Rima F3 No.3

Moderplanten til Rima F3 No.3 har til gengæld krudt i sig, og det er arveligt! Alle planterne satte frugter, næsten alle oppe i den attraktive størrelse. 3 ud af 7 planter satte endog rigeligt med frugter i den helt store størrelse!
En favoritfrøpose er fundet. Håber virkeligt jeg får frø ud af bare nogle af frugterne.

Rima F3 “Største frugt i F2 generationen”

Denne havde jeg allerflest af sidste år, da moderplanten havde så stor en frugt. Sidste år gav den dog intet, hvor flere af de andre dog gav lidt, dog uden at sætte frø. Derfor er det ikke min favoritlinie (Power Breeding igen), men da jeg ikke vil risikere at miste mulige frø, så har jeg alligevel gemt de største frugter til eftermodning – tænk hvis det var de eneste der laver frø i år!

Til kokken

Til sidst var der alle de dejlige, blanke og spændstige auberginer som aldrig vil nå at danne frø. De skal tilberedes i køkkenet og nydes i maden en af dagene. Min drøm er at nå derhen, hvor de fleste auberginer kan gå i køkkenet. Men så længe forædlingsarbejdet ikke er mere konsolideret, må jeg primært prøve at lave frø.

 

Oppmerksomhet Quinoa dyrkere i Europa

Oppmerksomhet Quinoa dyrkere i Europa.