Gensyn med en have

En have med udsigt

Nu genså jeg Merete og Ejners have. Sidst var i foråret, denne gang ser jeg haven efter første frost. Haven ligger i en landsby, med udsigt over mark og skov.

Salvie (Salvia officinalis)

Den store salvie med de krogede stammer fik mig til at tænke på kongeegen i Jægerspris nordskov. Alder kan tilføre planter en helt ny dimension. Det er den flotteste salvie jeg har set.

Kirsten og Merete fordybet i havesnak

Når havefolk mødes i en have går snakken. Det er forunderligt hvor forskelligt vi mennesker kan dyrke vores haver. Vi spiste os forbi de forskellige frugttræer, spiseæbler, madæbler, pærer, blommer, hasselnødder og vindruer.

Den gamle vin

En meget gammel vin har erobret toppen af nogle æbletræer. Den stod i gamle dage i et drivhus, men har siden klaret sig i det fri. Kan det være den gamle sort Frankenthaler?

Cikoriesalat

Der er stadig mange afgrøder i køkkenhaven. Cikoriesalaten smagte vi til frokost – uhm… Vi fik også porre og en hvidløgsmayonaise med ‘Susan Delafield’ Hvidløg.
Tak for en dejlig dag.

 

Gode artiskokfrø

Gode artiskokfrø til venstre, til højre den kvalitet jeg har fået andre år

I år har artiskokfrøene været af høj kvalitet. De er hårde og glatte, og mørkere end de har været andre år. Normalt har spireprocenten på mine artiskokfrø været lav, men nok til at få enkelte planter ud af frøene. I år forventer jeg en noget højere spireevne, da frøene tydeligt er bedre afmodnede. Jeg fik også mange af dem, lidt mere end 150 af den bedste kvalitet. Moderplanten er den gamle danske Serridslevgaard, men hvert frø der spirer bliver sin egen sort. Jeg forventer en stor variation i frøplanterne. De fleste bliver sikkert ringere end moderplanten, men man kan være heldig at finde nogle der er bedre. Moderen er noget af det mest hårdføre indenfor artiskokker, mon ikke mange af frøplanterne har arvet dette? Men næppe alle!

På billedet ses til højre frø af den kvalitet jeg plejer at høste. De er lysere og let ru i skallen, forskellen mærkes tydeligt hvis man kører en negl henover.

Hvorfor har jeg fået så gode artiskokfrø i år? Jeg tror det skyldes den varme knastørre eftersommer vi i år har haft her ude på amager.

 

Tom Wagner workshop

Et lille udvalg af Tom Wagners kartoffelsorter
Copyright Anja Egeriis anja.egeriis@gmail.com

Tom Wagner fra USA holdt en workshop på den økologiske gård Hegnstrup ved slangerup.

Tom fortalte om sin livslange fascination af kartofler og tomater. I 56 år har han krydset og udvalgt kartofler og tomater, og han har stadig mange ideer til forbedrede sorter. Tom er nok bedst kendt for hans tomat Green Zebra.

Tom Wagner forklarer hvordan vi finder den bedste tomatblomst til frøavl
Copyright Anja Egeriis anja.egeriis@gmail.com

Det er en fornøjelse at gå i detaljen med en så erfaren og praktisk mand som Tom. Han viste hvordan den første blomst i en klase ofte har en deform støvdrager. Formen gør, at den er mere åben for at insekter anbringer blomsterstøv, når vi ellers tror den er selvbestøvet. Han anbefalede også, at vi kigger på den modne tomats blomsterende. Er det et lille punkt var støvdrageren velskabt, er der et større brunt ar har støvdrageren været deform, med forøget risiko for uønsket bestøvning.

Tom lirker støvdragerne af tomatblomsten
Copyright Anja Egeriis anja.egeriis@gmail.com

Tom lirker sikkert støvdragerne af en tomatblomst. Så “banker” han den mod tommelfinger neglen, for at se om der løsnes blomsterstøv. Der kom ikke noget, så den blomst kan han godt krydsbestøve. Han havde også bemærket det grønlige skær der endnu var over støvdragerne.

Tom bestøver en tomatblomst med pensel
Copyright Anja Egeriis anja.egeriis@gmail.com

Så henter han en veludviklet blomst fra en anden tomatsort, banker den let over en brun lerskål og vi kan alle se blomsterstøvet der lander på glasuren. Med spidsen af en lille pensel overfører han blomsterstøvet til støvdrageren på den første tomatblomst. Han fjerner kronbladene, så ingen insekter besøger blomsten, hvorefter han sætter et lille mærke med dato og sortsnavne, inden han fjerner de ældre blomster, så de ikke tager kraften fra den han nu har håndbestøvet.

Vi stimler tæt sammen for at se de små detaljer
Copyright Anja Egeriis anja.egeriis@gmail.com

Tom Wagner tænker i at kombinere gode egenskaber. For både tomater og kartofler gælder det modstandskraft mod kartoffelskimmel. Han ønsker også behårede planter, da insekter har svært ved at trænge ind gennem hårlaget. På den måde begrænses insektskader og de sygdomme som insekterne overfører ved deres bid.

Han har udviklet sorter, der kan blive i jorden indtil de skal spise eller sættes igen i april, uden at spire. Ved hård frost skal de dog have en dyne af halm for ikke at få frost.

Han har også udviklet en CO2 venlig kartoffel. Den er velsmagende, gulkødet og skal kun koge 5 minutter. 75% reduktion af CO2 udslippet ved tilberedningen!

Til den helt lille have har han udviklet kartoffelsorter med pragtfulde kæmpeblomster, billederne fik mig til at tænke på Dahlia/georginer, men nu med mere anvendelige knolde.

Da han ikke selv har jord, er hans arbejde helt afhængigt af at andre vil deltage. Derfor sender Tom mange af sine endnu ikke stabile krydsninger ud til andre, som så ud fra hans anvisninger udvælger planter i de følgende generationer.

En af Toms interessante teknikker kalder han præselektion. Det er når han på de ganske små planter kan se hvilke egenskaber de vil udvikle, og så sorterer dem derefter inden de plantes ud og tager plads for alvor. På de unge blades form kan han aflæse om knoldene bliver runde eller aflange. Når han ønsker kartofler der tåler let frost kigger han efter småplanter der først på aftenen samler bladene og på den måde beskytter det særligt følsomme vækstpunkt hvor de nye blade udvikles fra. Disse teknikker viser hvor dybt han forstår disse planter.

Når kartoffelfrøplanterne så udplantes, så er det meget vigtigt at sætte dem så dybt, at 1-2 af de normale blade bliver begravet i jord, eller får man ikke en ordenligt knoldudvikling.

Tom arbejder for, at vi almindelige mennesker påtager os vores ansvar med at vedligeholde og forbedre arven fra vores forfædre. Han mener vi selv skal lave F1-hybriderne, og i øvrigt bytte frø flittigt, så vi holder den fælles arv vedlige. Vi har råd til et langsigtet perspektiv, hvorimod de få tilbageværende multinationale frøfirmaer er nødt til at avle ud fra et 10-års perspektiv, for at få økonomien til at løbe rundt.

For at lette græsrodsarbejdet med kartofler udvikler han også evnen til frugtsætning, så kartoffelplanter igen kan blive villige til at sætte frø.

Ps. Læs om Tom Wagner på Urtegartneriet dagen efter hos Gourmethaven.dk

 

Hyldebærsnaps

Hyldebær, chili og Stolichnaya vodka

I år fik vi ikke så mange hyldebær på træet i hækken. Det inspirerede mig til at lave hyldebærsnaps. Bærrene blev renset og hældt ned til den rest vodka der var i flasken. Så meldte tanken sig, vil det overhovedet smage af noget uden en masse sukker? Bliver det ikke for meget at tilsætte en masse sukker? Så kom tanken om chili, der nok kan spille op mod den noget fade rene hyldebærsmag. I haven hentede jeg nogle spanske chilier, men tilsatte kun den ene, hyldebærsnapsen skal ikke blive brændende hed. Chili sorten er Guindilla, Anselmo i Spanien sendte frø til mig sidste vinter – tak Anselmo!
Hylden har ikke sortsnavn, blot et af disse små træer der dukker op i hække og hegn.

 

Vejen til ny frilandspeber

Typiske peberfrugter fra 12 planter af 2. generation efter krydsning af to sorter

I år har jeg dyrket 13 planter af min utilsigtede peberkrydsning. Én plante blev hurtigt syg da den blev udplantet, mange brune pletter på bladene, som faldt af. Den blev rykket sent op, så jeg er sikker på den har smittet de andre planter mest muligt.
Er jeg bindegal – smitte de andre planter? For mig er der en mening med galskaben. Det så ud som om der var en sårbarhed ved denne plante, og ved at lade den smitte de andre, håber jeg at alle sårbare planter bliver afsløret – jeg har ikke fundet andre planter der er modtagelige, kun enkelte ubetydelige pletter på nogle af de andre planter, som de er vokset fra.
Plante 2 har også problemer. Her sidst på sæsonen rådner alle de små umodne frugter. Det sker ikke på nogen af de andre planter, så den skal ikke føres videre til næste generation.

Jeg udplantede planterne i rækkefølge efter hvor langt de var fremme i udviklingen ved udplantningen. Første plante var også først til få røde modne peberfrugter. Men der var i øvrigt ikke tydelig sammenhæng mellem plantens udvikling ved udplantning, og hvor tidligt frugterne modnede. Plante 5 og 6 har slet ikke nået at modne frugter ud over det grønne stadie, hvor andre, ikke mindst plante 11 har båret en rig høst af fuldmodne frugter, og mange flere på vej som før frosten kan høstes grønne.

Det startede som en hemmelig kærlighedsaffære mellem den tyske ‘Roter Augsburger’ og den kroatiske ‘Zlatni Medal’, som i 2007 stod og gnubbede blomster i vinden. Året efter kom alt for en dag, da en af ‘Roter Augsburg’ planterne lignede en mellemting mellem de to. Den kan ses på biledet i en post fra sidste år.
Da ‘Roter Augsburger’ og ‘Zlatni Medal’ er ekstremt tidlige sorter, egnede til friland i Danmark, forstod jeg, at dette er en lykkelig kærlighedsaffære, der med lidt omsorg i de kommende år kan blive til en eller flere nye frilandssorter.

De mange planter med chokoladebrune peberfrugter var en overraskelse, da bedstemor er rød og bedstefar orangerød (vanskeligt at skelne på billederne). De ligner ‘Sweet chocolate’ i farven, måske bør jeg dyrke den til sammenligning?

 

Frøsamlernes Årsmøde 2009

Christina Løjtnant fortæller om reliktplanterne i Gl. Lejre

Frøsamlernes årsmøde startede i år med besøg på Gartneri Toftegård syd for Køge. Lene Tvedegaard fortalte kyndigt om deres store udvalg af chili, peber, tomat og krydderurter. Hun kunne fortælle, at i deres store drivhuse sker en del krydsninger, så vi andre skal nok være opmærksomme på, at chili og peber godt kan krydse her i vores klima, når blot insekterne for smag for blomsterne. Det gør de naturligvis hurtigere, når der er så mange som på Toftegård. Vi smagte på mange tomater og nogle chili blev det også til, selv om vores tid var knap, og vi jo som altid var spørgelystne – derfor får vi også så megen viden ud af de kloge mennesker vi besøger!

Lene Tvedegaard fortæller om en lille type ananaskirsebær, som hun særligt kan anbefale. Interessant, for den delte vandede hvor jeg stod. Nogle var begejstrede, andre som jeg kan bedre lide andre typer. Grundlæggende er det også derfor vi skal have et stort udvalg af sorter og typer indenfor de forskellige afgrøder.

Her smages på chili og tomat

De små nyttehaver i Ishøj

Fra Toftegård kørte vi til nyttehaverne i Ishøj. Der var spændende at se, hvor meget der kan dyrkes, når 100 kvadratmeter udnyttes effektivt. Nyttehaverne er også en kulturel smeltedigel, hvor mennesker med meget forskellig baggrund møder hinandens havekultur. Nogle er tro mod deres fortid, andre er nysgerrige, inspireres til nye afgrøder og dyrkningsformer. Haveglæden var fremherskende, og den var næsten alle fælles om. Næsten, fordi der her som alle andre steder er folk der ikke overkommer at holde deres have. Netværket gjorde dog, at f.eks. en ældre mands velholdte have stadig var velholdt denne sommer, skønt han er syg. Dem der har overskud passer hans have til han er klar igen. Han har sikkert passet andres haver tidligere.
Anna som har en nyttehave viste os rundt. Hun har stor viden om haverne, de forskellige kulturer de repræsenterer, og hvordan de stille stimulerer hinanden.

Typisk dansk kartoffelhave, hvor jorden nu ligger har efter kartoflerne. Bemærk også jordbær, rødbeder, porrer, selleri og frugtbuske

Have med, vist nok, afghanske rødder. Bemærk det store bed med koriander, så meget koriander bruger danske familier endnu ikke. Der er også store bede med bitte små porrelignende planter, kan det være tareh?
Tareh er en lille porreslægtning, der dyrkes som purløg, og snittes over jorden.

I nogle af haverne er det nyttige nedtonet til fordel for det romantiske

Om søndagen var vi på reliktplante ekskurion i Gl. Lejre med Christina Løjtnant. (se det øverste billede)
Hun kunne sit stof, og var klar til at gå ind i vores diskussioner om hvor gamle planter skal være før de er reliktplanter, og hvornår det er et reelt levn fra tidligere dyrkning, frem for en nyere introduktion. Hun forklarede, at det ikke er den enkelte plante der viser sig som en reliktplante, men det mønster man finder tidligere dyrkede planter omkring kirker, landsbyer og andre steder med menneskelig aktivitet. Hun pegede ud over engene og markerne – derude finder man næsten aldrig reliktplanter, og da kun enkelte eksemplarer, ikke bestande som omkring bebyggelse. Rød hestehov, som tidligere blev regnet for reliktplante, har nu af uvisse grunde skiftet karakter til invasiv art. Der er sket nogle ændringer i vores miljø, så denne art, der har overlevet i århundreder ved gamle voldgrave, nu pludselig er begyndt at brede sig voldsomt, at den ikke mere er bundet til menneskenære arealer.

Vi sluttede ved den gamle kongsgård i Gl. Lejre

Flere billeder fra årsmødet

 

Høstklare auberginefrø

Aubergine (Solanum melongena) på friland, klar til frøhøst

I dag lagde jeg mærke til, at den første aubergine der blev sat i bedet var tørret ind. Den er faktisk halvt tørret ind, halvt rådden, og det er gået ret hurtigt. Det betyder at frøene nu er modne og klar til høst. Det er nu ikke fordi det er en god og produktiv plante, den har kun sat den samme aubergine, planten er meget lille, men den var ekstrem tidligt spiseklar.

Samme frugt 17 juli

Samme frugt 10 juli

Da den er F2 generationen, så er der meget stor variation. Jeg vil egentlig hellere have auberginer som er større. Dem er der heldigvis også mange af, selv om de ikke var helt så tidlige. Inden jeg har en stabil sort må jeg regne med at udvælge planter over en længere årrække, og dermed også få skuffelser mange gange. Men det er spændende og det hele værd.

Auberginer i denne størrelse på friland er hvad jeg drømmer om. Det er lykkedes med denne plante, men kan jeg stabilisere denne størrelse, og stadig høste frugter på friland år efter år?

 

Dagens melonhøst

Dagens melonhøst

Nu er melonhøsten på sit højeste. Det har været en god sommer for melonerne. Hver dag er der nogle der løsner sig ved let berøring. Nogle dage er det kun tre, andre dage syv, og så er der dage som i dag, hvor jeg må have en kasse til dem.
Lige som sidste år er det Farthest North Melon Mix jeg dyrker. En masse tidlige sorter, som nogle gode mennesker i USA har ladet krydse frit. Frøsamlerne har fået nogle af frøene, og mange af planterne er i stand til at modne meloner på friland. I tidligere poster kan du læse hvordan jeg passer melonerne.
Merete fra Vild med have dyrker samme meloner.

Farthest North Melon Mix

Det er tydeligt, at hver eneste plante er sin egen variant. Nogle store, andre små. Nogle meget velsmagende, andre kedelige, ganske få med besk smag. Ideen er, at man kan lave sin egen sort med tiden. Det kan gøres hurtigt, ved at gemme frøene fra den bedste melon hvert år. Jeg vil nok gøre det langsomt, da det giver mulighed for at samle flere ønskede egenskaber i min egen sort. Og måske skal det ikke være en sort, men en stamme – altså med variation imellem planterne, men en ønsket variation. Det er jo charmerende, hvis melonerne smager lidt forskelligt fra plante til plante, bare de alle er velsmagende, og alle planter i øvrigt er trivelige og robuste, så de tåler at jeg dyrker dem på friland, og de ikke varierer mere i vækstkraft, end at jeg kan sætte dem med passende afstand uden at nogle kvæles af naboen.

 

Vandmelon fra drivhus

Vandmelon (Citrullus lanatus)

I år fik vi en flot vandmelon fra drivhuset. Den er ikke stor, men nåede dog op på 2,7kg. Den blev også godt moden, med gennemfarvet rødt kød. Smagen var fin, nok sød, men ikke hvinende sød.

Planten stammer fra det vandmelon kryds jeg lavede sidste år mellem sorterne ‘Sugar Baby’ og ‘White Seeded Besvirino Assyrian Watermelon’
Det er således min egen F1 hybrid. Når jeg sår frøene ud næste år vil de arvelige egenskaber blive blandet på nye måder. Er jeg heldig kan der være planter imellem der klarer sig bedre i mit drivhus end forældresorterne. Det er ingen hemmelighed, at jeg er inspireret af Carol Deppe og historien om Blacktail Mountain skabt af Glenn Drowns i USA.

Sådan så vandmelonen ud d. 21 juli

I år har jeg bemærket, at der ikke er sat andre vandmeloner, end dem jeg selv har håndbestøvet.

 

Porremøl i hvidløg

Porremøl (Acrolepiopsis assectella) i hvidløg (Allium sativum)

I år har porremøllet igen været gæst i haven. Porrerne er tilsyneladende ikke angrebet, men ét hvidløg, det allerstørste, er slemt tilredt. Det så ud som om møllet borede sig ind i blomsterstængelen og hyggede sig derinde. Jeg så ikke nogle alvorlige tegn, førend hvidløget hang til tørre. Det fik en svagt brunlig farve og en svag muggen lugt. Så måtte jeg jo undersøge sagen – billedet taler vist for sig selv. Der blev ingen kulinarisk oplevelse ud af dette hvidløg.

Til næste år kommer porremøllene nok igen. De flyver ikke ret langt, så måske kan jeg holde dem nede i min egen have, hvis jeg tidligt opdager borehuller i blade eller blomsterstængel og skærer larverne ud.