Klippet rødgran

Denne rødgran holdes i fast højde ved klipning

Hvad gør man når et træ tæt på huset bliver for stort? Det skulle være fældet, efter en nabo advarede om hvilke skader husets fundament kunne få af rødderne. Og så nænner man det alligevel ikke. Men hvis det holdes nede i størrelse, så går det nok endda. Derfor begyndte jeg for omkring 10 år siden at klippe rødgranen. I dag har den samme højde som da jeg startede med at klippe.

Træet har skiftet karakter, nu ligner det en kæmpe sukkertopgran og ikke et juletræ. Den stramme facon gør det faktisk til et hvilepunkt for øjet, det giver lidt ro når man kigger ind i haven. Skovduerne er også glade for den nye facon, de har reder to steder oppe i toppen.

Arbejdsindsatsen er en times tid hvert år sidst i juni, når træet skal klippes. Jeg bruger en hækkesaks, så arbejdet er en fornøjelse og tankerne kan løbe vidt omkring. Kunsten er at klippe i de lysegrønne skud, uden at klippe dem helt af. Når man klipper i dem ved denne tid kan de nå at lave nye knopper at skyde fra næste år, og så kan væksten fortsætte. Jeg tror ikke rødgran kan skyde hvis jeg klipper ind i skuddene fra sidste år.

Træet fungere også som et ekstra haveskur. Mange ting kan stå diskret under sådant et træ. Der er en hel hule derinde, hvor jeg opbevarer potter og plantejord.

 

Havrerods frø

Havrerod (Tragopogon porrifolius) frøstand

Det var på tide at lave friske frø af “Vild dansk” havrerod, som stammer fra Christiansø. Den vokser vildt på øen, men formodes at være forvildet fra de små haver ved fæstningen engang i fortiden.

Frøstanden minder om en mælkebøttes samling af små faldskærme, der får vinden til at sprede frøene over en større afstand. Men fnokken (faldskærmene) er lidt besværlige at rense fra frøene. I år har jeg prøvet at klippe faldskærmene af inden frøene modnes, og det var en nem måde at få rene havrerodsfrø.

Havrerod blomstrer flot, men blomsterne er kun åbne om formiddagen, ca. mellem 10 og 12

I tiden mellem blomstring og frømodning er det tid at klippe fnokkene af. Den bleggule mælkesaft løber ud og dækker snitfladerne. Jeg har klippet ret langt nede, der hvor det buttede går over i det slanke.

Resultatet er helt rene frø, der kan rystes ned i en sigte og tørres godt inden de pakkes i papirsposer.
En simpel operation, der under haveforhold giver en god arbejdsbesparelse. Jeg brugte en køkkensaks, men når jeg sidder her og tænker over det, så vil en saks med kort skær være bedre. Så undgar man lettere at klippe i nabostængler.

Denne metode kan sikkert også bruges til andre planter med faldskærmsfrø. F.eks. salat og chikorie. Om den også kan bruges til artiskok ved jeg ikke, men jeg burde måske overveje det – de er lidt besværlige at rense. Man bør dog nok også lægge mærke til hvordan fuglene reagere, når man sådan dækker et frøbord op til dem. Vil de flokkes om frøene og spise det hele? Med havrerod er frøene klar til høst så snart frøstanden åbner sig, så hos mig fik fuglene ikke mange chancer.

Havrerodblomst mellem blomstring og frømodning

 

Alice i eventyrland

Alice ved et af hendes kålbede

Alice dyrker en have der skal levere grønne blade om vinteren. Hun er mere konsekvent på dette punkt, end jeg har mødt det hos andre haveejere, og det gør hendes have meget spændende. Derfor dyrker hun også mange slags kål, og lægger vægt på at det er vinterhårdføre sorter. Det vinterhårdføre kommer næsten af sig selv, for Alice er også frøsamler, og samler frø af de bedste vinterhårdføre planter af mange arter.

Savoikål sået om efteråret

Alice fortæller om problemet med at så kål om efteråret, for at høste tidligt næste år. Man kan ikke vide hvordan vejret arter sig efter man har sået. Bliver det varmt vil frøene spire hurtigt og kålplanterne gro så store, at vinterkulden senere programmerer planterne til blomstring i foråret. Sår man for sent når frøene ikke at spire rigtigt, og så får man ikke tidligere kål. I år er halvdelen af savoikålen gået i blomst, men den anden halvdel danner snart store hoveder. Alice fortæller, at hun så undgår at tage frø af de blomstrende planter. Jeg fik ikke spurgt, men mon ikke hun lader de gode kål blomstre fra stokkene, når kålhovedet er høstet.

De fleste planter står hvor naturen såede dem

Mange af Alices køkkenurter får lov at så sig selv. Når de så spirer, luger hun så der kommer rækker med passende afstand. Derefter tynder hun ud, og fylder enkelte huller ud med småplanter hun flytter in hvor de mangler i rækken. På billedet ses bl.a. rækker med en bladbede, der kan høstes hele vinteren.

Italiensk vinter-sar (Satureja montana), eller er det en slags timian (Thymus sp.)?

Den italienske vinter-sar var bemærkelsesværdig. Først troede jeg det var en lidt atypisk citrontimian, den ligner én jeg har. Et tæt grønt tæppe, en dejlig krydderurt med en note af timian i duften. Alice fortæller, at hun har købt den på en lille plantesalg, et af den slags steder, hvor der ikke er navne på tingene, og når man spørger får man at vide at den er italiensk. Hun er ikke sikker på om det er en vinter-sar eller måske en mærkelig timian. Den sætter ikke frø, selv om der er både alm. vinter-sar og timian i haven den kunne krydse med. Den dækker jorden godt – Alice siger en tot bliver til én m2 på ét år, den blomstrer hele maj og er glimrende vinterhårdfør. Jeg fik en plante med hjem, den skal nok holdes lidt i ave, enten af mig eller naboplanter!

Forhaven hos Alice

Forhaven er fyldt med de yndigste blomster, som en dejlig blomstereng. Så vidt jeg kunne bedømme er der noget i blomst året rundt. Den dag var akelejerne, storkenæb og veronika på toppen. Det har vist taget mange år at finde den rette balance mellem de forskellige arter, og Alice fortalte, at en frøstjerne gerne ville overtage, så den måtte hun hvert år tynde ud i.

En af de små planteskoler i haven

Alice er en gavmild kvinde, og flere steder i haven så jeg hendes små planteskoler. Hun potter mange spændende planter op og passer dem, til de finder det rette hjem. Man skal ikke være bange for dræbersnegle, selv om de lever i området. Alice bruger nematoder, og der er vist ikke noget der forlader haven uden at være vandet med nematodevand. Haven ligger ned til eng og sø, så selv om hun holder dræbersneglene i skak, så de ikke plager hende, så vil de hele tiden indvandre fra engen.

Alice skal til at rense Moskus-Katost (Malva moschata) frø

Alice er en rutineret frøsamler. Det var en fornøjelse at se hende rense en stor portion Moskus-Katost frø på et øjeblik. De tørre frø ligger i tønden. Hun roder og gnubber frøstandene kraftig i et par minutter. Så dykker hun ned i bunden og samler masser af frigjorte frø. De sigtes igennem nogle af de udtjente sigter og dørslag hun har gemt. På den måde sigter hun planterester fra, først de grove og siden dem der er finere end frøene. Før man ser sig om er frøene så rene, at de sidste snusk kan pustes over kanten af en skål. Det hele klaret på 5 minutter!

Tak fordi jeg måtte opleve haven.

 

Billeder fra en jysk have

Skovløg (Allium scorodoprasum) over purløg (Allium schoenoprasum)

På en tur til jylland fik jeg chancen for at se haven hos Inge Lise og Brian. Brian har flere havesider, Gourmethaven og Potager.dk – smuk køkkenhave.
Det smukke bed med skovløg med en bund af purløg gik lige i hjertet på mig. Haven er alsidig, med både blomsterbede, køkkenhave og to drivhuse.

Køkkenhaven er anlagt i praktiske højbede

Haven har mange små praktiske detaljer. Bemærk f.eks. sollampen ved højbedene. Den bliver nyttig, når man skal finde lidt grønt til maden ude i efterårsmørket efter en lang arbejdsdag. Kompostbunken er placeret midt i haven, så den er let at komme til. Ikke noget med at gemme den af vejen. Det viser, at man i haven forstår at værdsætte komposten. Vi burde vel alle sætte kompostbunken på havens hædersplads, et klart og fint signal.

Inge Lise og Brian ved deres spinatranke (Hablitzia tamnoides)

Den specialitet der står allerflottest i haven lige nu er spinatranken. Det er en slyngplante fra Kaukasus, hvor bladene om foråret-forsommeren spises som spinat. Smagen er mere rund og fyldig. Planten er svær at skaffe, men gennem Frøsamlerne har man i år kunne få frø. Den står meget flot hos Inge Lise og Brian, det er ikke altid den trives så godt i danske haver. Nu håber vi det er en plante der vil trives de næste mange år på samme sted. Det er en gammel nytteplante, der gik i glemsel for hundrede år siden. Den har dog klaret sig bl.a. i Estland, og nu kommer den så tilbage til Danmark.

Spinatranke med blomsterstand

Spinatranke er beslægtet med stolt-henriks gåsefod, som det ses både på blade og blomst. Den stammer fra skovområder, hvor den slynger sig op i træerene, derfor skal det nederste af planten ikke stå i den stærkeste sol.

Gul iris (Iris pseudacorus)

Den gule iris har fået en lidt tør plads. Sumpplanten reagerer ved at lave kortere blade. Derfor træder blomsterne meget tydeligt frem i Inge Lise og Brians have. Det er da værd at efterligne.

Tak for et fint havebesøg!

 

To typer – to arter ?

Spansk kørvel fra min egen have øverst, og sødskærm fra Rie og NOs have

Det er gået op for mig, at den spanske kørvel jeg kender så godt ikke er den normale type, for den er helt glat. Officielt hedder planten sødskærm, Myrrhis odorata er det botaniske navn. I den 20. udgave af E. Rostrup: Den danske flora, kan jeg læse, at planten er blødhåret, nøjagtigt som i Rie og NOs have.

På de gamle tegninger kan jeg også ane de bløde hår

Jeg stammer fra sydsjælland, og har der aldrig set andet end glatte spansk kørvel. Jeg har nu kigget efter i min brors have i Næstved, og jeg har også set spansk kørvel hos Merete og Ejner, og begge har den samme glatte udgave som jeg er fortrolig med.

Mit spørgsmål er, om den glatte er en variant, eller om det er en anden art? Angiveligt er Myrrhis en slægt med kun én art, derfor burde det være en variant (eller tager jeg og andre fejl af slægten). Kan det være en type som i katosk tid blev indført til klosterhavene, og derfra har bredt sig ud til apotekerhaver, præstehaver og bondehaver derfra?

Skal jeg se på den praktiske side, så finder jeg den glatte, som jeg er fortrolig med, mest anvendelig i et køkken.

Vidste du iøvrigt, at spansk kørvel er virksom mod svampeinfektioner som Candida albicans ?

 

På havevandring

Rie og NO omgivet af sødskærm (tv.) og kvæde (th.)

Haven hvor Rie og NO udfolder sig er fuld af spændende usædvanlige ting, en rigtig frøsamlerhave. Ved hoveddøren står et tørstetræet for at citronsommefuglens larver kan finde føde. Æbletræerne består hver især af flere sorter, podet på hinanden. På den måde kan de dyrke flere af de gamle sorter på ganske lille plads. De får ikke så mange æbler af hver sort, men en rigdom af æblesorter gennem sæsonen.

Kvæde Cydonia oblonga

Kvæden fangede øjeblikkeligt min opmærksomhed. På afstand lignede den en underskøn vildrose. På nært hold er de enkelte blomster også smukke. Jeg har sjældent set noget så romantisk som denne kvæde.

Aubergine, peber og tomat

De sarte planter, som aubergine, peber og tomat var allerede plantet ud, og ser ud til at trives. Måske er jeg selv for pessimistisk når jeg venter til efter grundlovsdag? Det er vist første gang de har auberginer på friland, men peber og ikke mindst tomat har de mange års erfaring med.

Camassia sp.

En flot klump af Camassia stod også i haven. Det er en løgplante som var værdsat af indianerne, der gravede dem op for at spise løgene. De var så elskede, at der kunne opstå krige om de enge hvor de groede. NO fortæller at den er nem og hårdfør, men smagen har de ikke prøvet endnu.

Lidt af køkkenhaven

I køkkenhaven finder man hvidløg og korn (jeg har glemt hvilken art) foran kvan og sødskærm i en frodig kombination. For år tilbage har jeg selv fået hvidløgssorter fra denne have.
Efter havevandringen blev jeg budt på kvan-rabarbersaft. Det var en ualmindelig god kombination, som jeg ikke før havde smagt.
Tak for en smuk oplevelse.

 

Allemandsharnisk

Allemandsharnisk (Allium victorialis)

Som mange andre holder jeg meget af ramsløg (Allium ursinum), jeg har endda haft den i haven (og har den måske endnu). Ramsløg spreder sig ret voldsomt hvor den trives. Det vidste jeg egentligt godt da jeg fik den, derfor satte jeg den ind under hindbærrene. Nu har jeg alligevel fået kolde fødder, og her bortgivet de planter jeg kunne finde. Det gode ved ramsløg er, at man hurtigt får den til at producere de velsmagende blade, og man kan plukke hæmningsløst, for den er næsten ikke til at udrydde.

For nogle år siden fik jeg fat i allemandsharnisk fra flere kilder. Den er større og kraftigere end ramsløg. Hvor ramsløg visner ned om sommeren, så står allemandsharnisk indtil efteråret. Det rigtigt gode er, at den kun deler sig langsomt, og når den smider frø spirer de meget langsomt, og frøplanterne er mindst 5 år om at vokse sig store. Det er faktisk svært at lave frøplanter på friland, da de i flere år ikke tåler en nysgerrig solsort – jeg har prøvet – de få frø der spirede blev efterhånden ødelagt af forskellige dyrs hensynsløse færdsel i min have Dette er samtidigt min garanti mod at haven pludselig drukner i allemandsharnisk.

Om vinteren står de sjove nettede stubbe tilbage

Første gang jeg hørte om allemandsharnisk var i 1993 i Sibirien. Ved mange af måltiderne blev der serveret черемша (cheremsha), nedsaltede allemandsharnisk rørt op med smetana. Det smager fantastisk, jeg var henrykt – for mig er det en større delikatesse end kaviar, og jeg holder meget af kaviar. Jeg prøvede i en årrække at overtale nogle i sibirien til at sende mig frø eller planter, men de grinede bare og erklærede, at allemandsharnisk ikke kan gro i haver. De gror ude i taigaen og kun der!

I flere år så jeg kun blade

Stædig eller vedholdende? Jeg begyndte at søge på internettet. Fandt Stephen Barstow i Norge, som sendte mig nogle frø af Allium victorialis. De spirede desværre ikke. Men det gjorde nogle frø jeg byttede mig til fra Sapporo i Japan (vi kommunikerede med oversætterrobot), de blev dog alle ødelagt af dyr trods mine forsøg på at beskytte med kyllingenet. Stephen har i øvrigt skrevet noget om ramsløg og allemandsharnisk (seiersløk).

Allemandsharnisk i blomst – efter års ventetid

Efter forsøgene med frø blev jeg ikke mindre vedholdende/stædig. Et nederlandsk frøfirma N.C. Nijssen udbød to kloner, jeg måtte selvfølgelig have begge. Nu har jeg en klon fra Kemerovo i Sibirien og en fra Cantabrien i Spanien. Den fra Kemerovo har vist sig at være halv størrelse af de andre jeg nu dyrker. Nu fandt jeg også historier på internettet om en allemandsharnisk de dyrkede i haverne på enkelte af øerne på Lofoten. Det lykkedes at få kontakt til en venlig norsk dame fra Vestvågøy, som sendte mig en plante fra hendes have. Interessant nok ser det ud til at være hendes allemandsharnisk der trives bedst hos mig.

Frøstand, allemandsharnisk klon fra Kemerovo i Sibirien

Allemandsharnisk fra Kemerovo har været meget blomstervillig, så den har jeg samlet frø af og sendt til andre frøsamlere.

Stephen Barstow besøgt danske haver sidste sommer, og jeg var så heldig at han også kom forbi min have. Han havde gaver med! To allemandsharnisk, Allium victorialis spp. platyphyllum og Allium ochotense. Den første er den jeg fik frø af fra Japan, den anden en allemandsharnisk fra Estland. Selvom den sidste har et andet latinsk navn, må jeg nok regne med at de kan krydse med hinanden (det er vist et synonym).

Hvorfor hedder planten noget så mærkeligt som allemandsharnisk?
Den var i gamle dage forbundet med overtro. Den magt var så stor, at den som ikke havde råd til et harnisk blot kunne bære en allemandsharnisk om halsen i stedet.

 

Visit hos Vild med have

Merete og Ejner i deres dejlige køkkenhave

Da jeg skulle aflevere nogle ting hos Merete og Ejner fik jeg lov at se deres dejlige køkkenhave. Det er tidligt i vækstsæsonen, men der er allerede rækker af små spirende afgrøder. Ærter, og …, ja, jeg kan ikke genkende de små spirer, men der er en rig variation og det er ikke ukrudt. Den kraftige række skorzonerod i forgrunden går man dog ikke fejl af, og hvidløg vokser der oppe i venstre side.

De gamle artiskokker imponerede også. Ofte har jeg læst, at unge planter kommer lettere gennem vinteren. Merete og Ejner har dog erfaring for, at de gamle planter klarer sig bedre end de yngre fradelte planter. Derfor kan man hos dem se nogle artiskokker der ikke er flyttet i rigtigt mange år. Den slags giver stof til eftertanke.

Vi har udvekslet artiskokkloner, og jeg er meget spændt på at opleve en af deres gamle kloner i min have. Det er vist nok en ‘Green Globe’. Da ‘Green Globe’ er en gammel frøstamme kan navnet ikke bruges på én bestemt klon af den, og en klon er det, når jeg har fået et skud, som jeg igen vil lave nye planter fra vegetativt. Derfor kan det ende med at Merete og Ejner må finde på et navn til den.

Det er altid spændende og inspirerende at besøge andres have. Ofte kommer jeg hjem med nye metoder der er mindre arbejdskrævende end det man kan læse sig til. Især når det gælder de lidt mere sjældne afgrøder som hvidløg og artiskok. Tak for en god artiskoksnak.

Merete skriver “Vild med have“, med lækre billeder og gode opskrifter. Besøg den straks!

 

Hvidløg og sundhed

Hvidløg Allium sativum. Ventre 2 med virus, højre 2 med stængelnematoder

I går gik jeg gennem hvidløgsbedet for at plukke lidt “hvidløgsporrer” og holde klonerne sunde. Jeg er dels på udkig efter planter med særligt mange lyse streger som tegn på virusinfektion, dels efter planter med vridende fortykkede blade der nok har stængelnematoder.
Dem der er angrebet af nematoder er ofte ikke værd at spise, da stængelen har mistet sin spænstighed. De virusangrebne er derimod gode at spise, så de blev snittet og kom i wokken til aftensmaden. Virus i hvidløg kan ikke smitte mennesker.

Gule striber på bladene kan være tegn på virus

Virus er altid et problem når man formerer en plante vegetativt. De bliver som regel i vævet, så gamle kloner som hvidløg kan nemt have opsamlet flere vira, og der vil komme flere til i fremtiden. Med mindre man er opmærksom og fjerner planter der viser tegn på svækkelse. Når plantene så samtidigt kan spises er der ikke meget spild.

 

Broncefennikel

Broncefennikel, Foeniculum vulgare

Broncefennikel er let at dyrke, den er flerårig og hårdfør. De fleste nyder vist blot det smukke syn, men jeg synes skuddene smager skønt. Så får jeg samtidigt tyndet lidt ud i de mange skud, så væksten bliver smukkere. Skuddene kan bruges enten rå eller let kogt/stegt, lige som man bruger knoldfennikel.
Sidste år lavede jeg kammuslinger med broncefennikel og kålblomster

Man anskaffer normalt broncefennikel ved at købe et brev frø. Vær opmærksom på, at både smag og farve kan variere lidt, sorter lidt i småplanterne. Jeg har én plante der smager sødere end de andre, den værner jeg særligt om. Når først man har broncefennikel i haven vil den sprede sig en smule ved selvsåning, men ikke i en problematisk grad.