DSCN3631
Leopardstilk Amorphophallus konjac

Det skulle ikke ske, men nu skete det alligevel – leopardstilken blomstrede. Knolden har ligget tørt uden jord i et skab siden efteråret. For 3 uger siden kom knoppen i vækst, og så gik det hurtigt. I går sprang blomsten ud, og da jeg kom hjem fra arbejde måtte jeg øjeblikkeligt skære blomsten af og bære den ud i sneen. Den har en gennemtrængende lugt af råddent kød, for at tiltrække spyfluer, der skal bestøve den.

DSCN3620

Det er imponerende, at en blomst kan vokse så stor fra en knold, der ikke har sat rødder endnu. Al næring og væske har været oplagret i knolden!

DSCN3624
Knolden

Knolden er stor. I Japan tilbereder de en delikatesse, konnyaku, af den. Det er en slags gele, der skulle være både sundt og med spændende konsistens. Denne gele bruges i øvrigt af fødevareindustrien. Den hedder E425 og må bl.a. bruges i bagværk.

DSCN3626

Blomsten klippede jeg fra knolden, nu står den i sneen foran køkkenvinduet. Knolden tog jeg med ind i varmen. Stabben fra blomsterstængelen vil visne snart, og efter nogle måneder skyder et nyt stort palmelignende blad op. Det er for de smukke blade, at jeg dyrker leopardstilken.
Sidst jeg havde en blomstrende leopardstilk var i 2008.

DSCN3469
Bede (Beta vulgaris) Prizewinner

Så er Frøsamlernes frøliste for 2010 udkommet. Som altid er der mange sjældne og spændende sorter, som medlemmerne har samlet frø af i deres haver.

Kender du Overflødighedshorn-Krop, der også kaldes Algiersalat (Fedia cornucopiae)?

Eller Spinatranke (Hablitzia tamnoides), en klatreplante fra Kaukasus, den nok bliver en tilbagevendede gæst på byttelisten. Den smager i øvrigt glimrende.

59 tomatsorter i alle farver og størrelser skal jeg vælge imellem!

”Lost crops of the Incas” har i år sin egen gruppering, med Amerikansk kartoffelbønne (Apios americana), 3 typer Mashua, (Añu, Knold-nasturtium, Tropæolum tuberosum), 2 typer Oca (Oxalis tuberosa) og Yacon (Polymnia sonchifolia).

Der er heldigvis også frø til en masse gammelkendte afgrøder, og mange historiske sorter.

Jeg kan kun opfordre til at læse listen igennem. Man kan dog kun bestille frø, hvis man er medlem af Frøsamlerne. Det er nu heller ikke så dyrt, kun 130,- årligt.

DSCN3598
Årets ulluco (Ullucus tuberosus) høst, til venstre “Pisac”, til højre “Cusco”

Denne gang lykkedes det at få en lille høst af ulluco knolde. Jeg fik tre forskellige sorter, den ene døde, og af de to jeg har høstet er det kun den fra Cusco, som er værd at dyrke videre. Det er nu ikke fordi knoldene er blevet ret store. Til deres undskyldning vil jeg bemærke, at de spirede meget sent, efter sankthans. De var også lige kommet fra andesbjergene, så måske skal de have et par sæsoner, før de finder sig til rette. Det kan også få mig til at prøve den fra Pisac, selv om den ikke ligner noget der kan blive umagen værd.
Sammenlign størrelsen med de originale knolde herunder:

DSCN2492
Det var disse tre knolde jeg lagde i foråret
Den mindste knold til højre spirede, men døde derefter.

Jeg var bortrejst en uge i december, og da jeg kom hjem var potterne med ulluco i drivhuset gennemfrosne. Det varede endnu en uge, inden jeg fik gravet dem op af potterne, om reddet ind i huset. Dem der lå øverst i potten døde af frosten, men dem længere nede har overlevet, trods at pottemulden var gennem frossen. enkelte viste først skaderne efter en uge udendørs.

Spørg ikke hvordan de smager! Jeg har ikke prøvet dem endnu. Jeg tror der er en del andre havefolk der gerne vil prøve at dyrke dem, så i år skal de alle bruges til at lægge igen til foråret.

Ulluco – igen en ældre post

DSCN3515
Majroe (Brassica rapa) Petrowsky “Gulia”
Breeders name: Vangede (P 1948)

NordGen, tidligere Nordisk Genbank, sender gerne frø til havefolket. Det kræver lidt at finde de sorter man ønsker i deres database SESTO, men det er ikke uoverkommeligt. Kender man sortsnavnet, kigger man under “Cultivars”. Ellers kan man kigge under “Taxons”, hvis man kan det latinske navn på arten.

Jeg faldt for Petrowsky “Gulia”, da det er en dansk avlslinje af den velsmagende Petrowsky majroe. Avlslinjen skabt af Ohlsens Enke, og godkendt ved dyrkningsforsøg i 1948 i Vangede udenfor København, og markedsført samme år.

I mit gamle frøkatalog J.E.Ohlsens Enke fra 1954 udbydes denne majroe:

Petrowsky Vangede P. 1948.
Fællesudvalgets beskrivelse: Er meget ensartet,
fladrund, gul med lille top, meget glat og med fin
rodafslutning. Giver et godt udbytte, er ret tidlig
og af meget høj kvalitet. Garanteret frø.

De frø jeg modtog blev høstet i 1983, og NordGen modtog dem i 1989.
Nu håber jeg, at jeg kan få noget ud af så gamle frø! De har heldigvis været kyndigt behandlet, så mon ikke det lykkes.

Da jeg prøvede at google “Petrowsky” viste det sig, at stavemåden “Petrowski” gav de mange resultater. Bl.a fandt jeg ud af, at Petrowski var en vigtig afgrøde i Alaska omkring 1921. (Botanical Abstracts, 1921)

Jeg fandt også ud af, at Sperli i tyskland åbenbart mener, at Petrowski og Teltower er en og samme sag – hvordan det så end passer med beskrivelsen af Teltowers smag som helt unik? Vi kan være sikre på, at Petrowski og Teltower frem over vil blive forvekslet, medmindre vi er omhyggelige med at gemme et notat om hvor vores frø kommer fra. Et skoleeksempel på tidens trussel mod gamle hæderkronede sorter.

Finder jeg senere ud af mere om Petrowski, vil jeg tilføje det i dette indlæg, selv om man ikke bør gøre den slags i en blog.

DSCN3501
Død podning

I foråret podede jeg det spændende vildæble fra Samsø på mit gamle madæbletræ. Podningen slog desværre ikke an, som det tydeligt ses på billedet. Har jeg opbevaret podekvistene for dårligt? Har jeg sjusket for meget med podningen? Eller har havens nysgerrige fugle ikke kunnet holde næbbet derfra? Jeg ved det ikke, det skal dog ikke hindre mig i at pode en anden gang. Det er sjovt at fuske med, og går det godt er det jo fint.

Æblet fra Samsø har jeg hørt, at professionelle nu har podet, for at se om det er en sort der fortjener udbredelse. Viser det sig at være et æble, der er egnet til privathaver skal vi nok høre om det hen ad vejen.

Næste side »