Skrubtudsens have

Roen ‘Ljungdalen’ er en svensk lokalsort. Dens genetiske variation ses umiddelbart, da den har to farver, gul og lilla. Den lilla farve er helt andeledes tæt, og dækker også nede i jordens mørke, end jeg har set det hos andre roer jeg har prøvet. Typisk er de kun farvet på den øverste del af roen. Jeg såede efter hvidløgene var høstet, og nu er de søde og gode, en delikatesse. Jeg vil dog anbefale at man trækker skindet af, både på majroer og på andre roer, da de ellers kan være rigeligt stærke – det er der sikkert også nogle der elsker, men ikke jeg. De tåler noget frost, så indtil videre har jeg ikke lagt dem i kule, men jeg kommer nok ikke udenom at lave en lille kule til dem der skal bruges til frøavl. Nu er det jo også vigtigt, at jeg ikke spiser de bedste, for det er jo dem der kan sætte det bedste frø.

Dette ‘Estisk rød’ hvidløg blev høstet i starten af juli 2006. Jeg brugte det til at se hvor længe mine hvidløg kan holde sig. Jeg må sige, at i foråret begyndte det at ligne et købeløg, men det var dog den sort der holdt sig bedst, bedre en flettehvidløgene, som efter bøger og internet burde holde længst. Måske er det bare andre typer der er holdbare i det nordiske klima?
Da jeg i går ryddede op i skabet dukkede papirsposen op. Der var stadig meget liv i det hvidløg, så nu har jeg plantet det. Yngleknopper havde jeg også gemt, de ser helt friske ud. Nu har jeg lagt de fleste af dem også, og resten lægger jeg næste år, hvis de lever, og jeg husker/finder dem.

Måske skal jeg overveje at have et sikkerhedslager af yngleknopper af mine slangehvidløg. Der er da en del frø der ikke bevarer spireevnen ligeså længe.

‘Estisk rød’ er min favorit blandt hvidløgene, og denne oplevelse understreger bare at det er en fremragende sort i danske haver.

I dag kørte jeg forbi Kirstens nyttehave med nogle hvidløg, kartofler og frø. Hun har kun 100m² men udnytter dem fantastisk. F.eks. har achocha (hornagurk) overtaget efter de meget høje ærter. På den måde forstår hun at dyrke jorden intensivt – meget inspirerende.

Gode mennesker har været gavmilde, og skænket mig mange nye hvidløgsorter i år, men jeg får ikke plads til alle i min egen have.
Kirsten er et af de søde mennesker, der så dyrker “hittebørnene”. Ad åre finder vi så frem til de bedste hvidløg til vores haver. Anne som har en nabohave kommer lidt senere i dag, og så lægger de begge hvidløg i deres nyttehaver.

Jeg lagde også hvidløg, da jeg kom hjem, men først skulle jeg have lidt orden i mine hvidløg.

Jeg har 31 sorter tilbage, det går vist lige at finde plads til dem. Nogle af dem jeg er fortrolig med, lægger jeg kun som yngleknopper, for så kan jeg hurtigt opformere dem igen senere. På den måde tager de meget lidt plads.

Efterhånden som jorden bliver bedre, bliver den også mere løs. Det elsker kvarterets katte at grave i, med risiko for at de roder rundt i hvidløgene. For ikke at stå med problemet, håber jeg at have forebygget det med et net.

I løbet af næste uge vil jeg sprede noget organisk gødning, så rødderne straks har noget at arbejde med.

Nu har radisefrøene vejret, og tørret i kælderen. Så er det tid at tærske dem, og i en lille have har man jo ikke et tærskeværk, ej heller en plejl. Men kødhammeren fungerer fint, når bare skulper og frøene indeni er godt tørre.
Nu er frøene befriet for skulperne, men de ligger stadig blandet. Næste trin er at skille frøene fra de knuste skulper, men det bliver en anden dag.

Så kom den første nattefrost, og sved det yderste af nogle græskarblade. Græskarret er tyrkisk turban, vokset frem hvor nogle kerner faldt sidste år. Vores dahlia har dog ikke mærket noget, så det har været meget let frost. Rødbederne har jeg aftoppet, lagt i kyllingenet mod mosegrisens appetit og givet dem en hat mod frosten.